Værktøjssæt til kampagner

Priser for god praksis

Egnet for:

Mellemstore til store organisationer.

Hvad er det?

Et arrangement, hvor du belønner en virksomhed/arbejdsgiver for et enestående bidrag til et emne, f.eks. arbejdsmiljø. Prisuddelinger sigter f.eks. mod at vise fordelene ved at følge god arbejdsmiljøpraksis for arbejdsgivere og arbejdstagere. Gennem konkurrencen om uddeling af priser for god praksis kan du slå til lyd for eksempler på god praksis på arbejdspladsen og udveksle oplysninger om god praksis i dit land eller din region.

Fordele

  • Konkurrencen kan være et fantastisk værktøj til at støtte din kampagne og dine nøglebudskaber.
  • Gennem konkurrencen skaber du et godt eksempel, som arbejdsgivere kan følge.

Ulemper

  • Denne type konkurrence kræver internt engagement af en organisation: Udarbejdelse af udvælgelsesprocedure etc.
  • Det kan også blive dyrt, hvis du overvejer at tilbyde en økonomisk belønning.

Planlægning af priser

  • Tænk på, hvordan du vil nå potentielle deltagere: overvej direct mailing
  • Opret en hjemmeside for konkurrencen
  • Tænk på, præcist hvilke kriterier deltagere skal opfylde for at kunne vinde konkurrencen. Du kan for eksempel lede efter løsninger, der:
    • er relevante for arbejdssikkerheden
    • viser vellykket implementering og reelle forbedringer
    • potentielt kan overføres til andre arbejdspladser.

Jury

  • Vælg en jury, der skal vurdere, om deltagerne opfylder dine kriterier.
  • Forsøg at involvere en person, der er kendt inden for arbejdsmiljø; det vil inspirere potentielle deltagere. Det vil også tilføre din konkurrence mere prestige.

Pris og udvælgelsesprocedure

  • Tænk på prisen og hvilken merværdi, deltagerne kan opnå (interesse fra medierne etc.)
  • Udarbejd en udvælgelsesprocedure. Du kan oprette en underordnet hjemmeside, som er forbeholdt priser for bedste praksis, hvor deltagerne får adgang til en tilmeldingsformular
  • Sørg for, at reglerne er tydelige og præcise, og at alle tilmeldingsformularer er forståelige
  • Hvis du forventer et stort antal deltagere, kan du overveje at dele udvælgelsesproceduren op i to trin:
    • Forhåndsudvælgelse
    • Endelig udvælgelse

Tidsplan

Hvad angår tidsplaner bør du organisere konkurrencen sideløbende med kampagnen

PR

Involver medierne: Det vil gavne både dig og den virksomhed, der vinder.