Netværksarrangementer
Egnet for:
Alle typer organisationer.
Hvad er det?
Denne mødeform samler de centrale kampagneformidlere, som formidler kampagnebudskaberne. Netværksmøder kan afholdes i begyndelsen af kampagnen (f.eks. som det første, indledende møde) eller ved afslutningen af en kampagne. Det primære formål med dem er netværkssamarbejde og deling af dit budskab.
Fordele
- En glimrende mulighed for at formidle nøglebudskaber til dine partnere.
- Du kan kommunikere personligt og besvare dine partneres spørgsmål på stedet.
Ulemper
- Det kan være tidskrævende og dyrt at tilrettelægge sådanne arrangementer (planlægning af indhold, invitation af samarbejdspartnere, forberedelse af lokaler/sted).
Tilrettelæggelse og strukturering af arrangementet
- Vælg tid og sted.
- Sørg for at invitere alle deltagere i god tid:
- Send en besked med "sæt kryds i kalenderen" for at få deltagere til at afsætte tid til arrangementet.
- Følg derpå op med en egentlig invitation.
- Tænk over indholdet:
- Hvordan, og hvad vil du formidle til dine samarbejdspartnere?
- Vil du arrangere en forelæsning eller en workshop?
- Udarbejd et program, som du kan sende sammen med invitationen.
- Præsenter kampagnens mål, strategi og værktøjer.
- Giv dine samarbejdspartnere mulighed for at stille spørgsmål.