Den europæiske arbejdsmiljøuge


Hvad er det?

Den europæiske arbejdsmiljøuge, der finder sted hvert år i oktober (uge 43), er et af højdepunkterne i hver arbejdsmiljøkampagne. Arrangementet omfatter hundredvis af oplysningsarrangementer i hele EU og også uden for EU – med ekstra mediedækning – og er en ideel mulighed for at deltage i kampagnen.

Særlige filmforevisninger, sociale mediebegivenheder, konferencer, udstillinger, konkurrencer og uddannelsesforløb er blot nogle af de aktiviteter, der afholdes for at fejre arbejdsmiljøugen. Hvis du har en idé til en oplysningsaktivitet eller ønsker at iværksætte et arbejdsmiljøprojekt på længere sigt i tilknytning til kampagnen "et sikkert og sundt arbejdsmiljø", kunne arbejdsmiljøugen være det perfekte tidspunkt til at sikre, at du får den opmærksomhed, du fortjener.

Hver europæisk uge, der afholdes af EU-OSHA og dets partnere, er centreret omkring kampagnens tema og sigter mod at øge bevidstheden om betydningen af ​​aktiv, deltagelsesbaseret forvaltning af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Du kan fra dit nationale Focal Point få mere at vide om, hvad der sker i nærheden af dig i løbet af arbejdsmiljøugen – og dit nationale Focal Point kan måske også hjælpe dig med at tilrettelægge et arrangement.