Grækenland: Topmoderne simulatorer til betjening af maskiner i underjordisk minedrift
Hellas Gold har styrket arbejdsmiljøuddannelsen i minedriften ved at omdanne en ubrugt bygning til et højteknologisk simulatorcenter. Ved hjælp af avanceret teknologi får operatørerne mulighed for at øve betjeningen af underjordisk maskineri i realistiske, men risikofri omgivelser – hvilket øger både sikkerhed, effektivitet og produktivitet. Ved at eliminere træningsrelaterede ulykker, forbedre sikkerheden, mindske slitage på udstyret og sikre uforstyrret minedrift under uddannelsen sætter initiativet en ny standard for praktisk læring i risikofyldte miljøer.
Hellas Gold er et af de eksempler, der blev fremhævet i den 16. prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet, som belønner vellykket forebyggelse og håndtering af risici forbundet med digitalisering på arbejdspladsen.