09/05/2023
Bliv klar til det europæiske år for færdigheder, og deltag i EU-OSHA's indsats for sikrere og sundere arbejdspladser
Det europæiske år for færdigheder lanceres på Europadagen den 9. maj 2023 af Europa-Kommissionen. Færdighedsåret varer indtil den 9. maj 2024 og skal skabe øget opmærksomhed om betydningen af færdigheder for beskæftigelse, konkurrenceevne og vækst.
EU-OSHA bidrager aktivt til færdighedsåret med sit OSHVet-projekt, der skal fremme arbejdsmiljøet blandt lærere og studerende på erhvervsuddannelserne. At styrke arbejdstagernes færdigheder så de er klar til den digitale omstilling på arbejdspladsen er også et vigtigt element i EU-OSHA's næste kampagne for 2023-2025 "Sikkert og sundt arbejdsmiljø i den digitale tidsalder".
EU-OSHA's OiRA-projekt indeholder da også over 330 værktøjer til særlige sektorer. Værktøjerne giver mulighed for at lære at lave en enkel risikovurdering, som er den første forudsætning for god arbejdsmiljøledelse.
Lad os tage et skridt i retning af et sikrere og sundere arbejdsmiljø med EU-OSHA!
Få mere at vide om Det europæiske år for færdigheder, og se hvilke arrangementer og aktiviteter der er i nærheden af dig.
Deltag i det livestreamede åbningsarrangement, festivalen for det europæiske år for færdigheder , den 9. maj 2023 kl. 14:00-15:30 CEST.